Endepladeskade og udvikling af Modic forandringer

Dansk

Endepladeskade og Modic forandringer:
Der er forsket meget i Modic forandringer de seneste 10 år (1). Nu er det dokumenteret, at Modic forandringer er udtryk for en ødelagt endeplade og at endepladen i mange tilfælde ødelægges, når der opstår en discusprolaps fra den nærtliggende discus (se min næstsidste blog). Hvis endepladen ødelægges mister den samtidigt sin vigtigste egenskab: At udgøre en svært gennemtrængelig membran mellem discus og rygknogle (vertebra). Det er den manglende tæthed, som resulterer i væskeophobning/hvide pletter i rygknoglen betegnet Modic forandringer, og det er på den måde at der skabes risiko for inflammation, lokal vævsskade, øgede smerter og angreb af bakterier.
Interessen har især samlet sig om bumsebakterien: Propionibacterium Acnes, som dels kan overleve i selv barske og iltfattige miljøer, men som samtidigt kan ligge i dvale i årevis, så den ikke aktiverer kroppens almindelige immunsystem. Herved undgår den udryddelse af kroppens sædvanlige immunologiske politibetjente. Den er også god til at danne ”biofilm”: Strukturelle boformer, hvor mange bakterier slår sig sammen i en koloni og danner ”slim” omkring kolonien og samtidigt intercellulære kommunikationsforbindelser. Herved dannes ”telegraflinier” mellem bakterierne. Den intercellulære kommunikation gør bakterien endnu mere modstandsdygtig overfor immunologiske fjender. Det er også vist, at P acnes bakterien i perioder kan optræde særdeles immunologisk provokerende, hvilket forklarer at der især ved Modic type 1 forandringer kan optræde betydelig inflammatorisk aktivitet. Dette betyder for patienten vævsskade og smerter.
Vi ved også nu, at P Acnes bakterien ikke kun kan være et plagsomt problem i ryggen, men forårsage vævsødelæggelse og sygdom på så forskellige steder i kroppen som i prostata, lungevæv, frossen shoulder, sarcoidiosevæv (bindevævssygdom) og omkring alle former for indopererede proteser (kunstigt knæ, hofte, bryst).
Et vel gennemført RCT i 2013 (2), hvor Modicpatienter i 60-70% af tilfældene havde klinisk relevant smertereduktion efter en 3-måneders antibiotikakur viste, at tilstanden hos den enkelte patient hyppigt kan lindres. Gennem de sidste to år har jeg efter afslutning af RCT’et selv behandlet ca. 200 patienter med endepladeskade og knoglemarvsødem (modic type 1). Der er brugt samme recept som i RCT’et. Konklusionen er indtil videre, at 50% af patienterne i den daglige klinik har opnået mindst 50% reduktion i deres smerter vurderet efter 6 mdr. Den anden halvdel af patienterne har ingen effekt haft overhovedet.
Vi mangler fortsat at forbedre de diagnostiske test, så vi hos den enkelte patient mere præcist end i dag kan vurdere om der er bakterier tilstede eller ej. Der er ca. 50% risiko for at der er kommet bakterier til stede.
Megen forskning foregår aktuelt om emnet rundt omkring i verden, fx i USA, hvor et forskerhold netop har offentliggjort data, der viser, at hos 30% af patienterne som får foretaget revision (omoperation) efter klinisk mislykket rygkirurgi, finder man uventet potentielt skadelige bakterier i live i operationsfeltet og fra bortopereret desemateriale, når man ellers undersøger herfor ved brug af de nyeste og mest følsomme undersøgelsesmetoder (3).

1. Manniche C. Vertebral endplate (modic) changes and the treatment of back pain using antibiotics. Clin Pract. 2014; 11; 585-90.

2. Albert HB, Sorensen JS, Christensen BS, Manniche C. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J. 2013; 22: 667- 707.

3. Callanan T et al. Occult infections may be the cause of chronic pain after surgery. RF Paper 16. Lumbar Spine Research Society Annual Meeting, April 2015, Chicago, USA

Billeder:

Typisk endepladeskade med hul; resultatet er Modic Type 1 forandringer, som ses som hvide pletter i rygknoglen