Rygsmerter - myter og kendsgerninger
Kapitel 7 - Rygsygdomme
Forskning i rygsygdomme har siden midten af 1980erne vre inde i en blomstringsperiode. En af grundene til den gede forskningsaktivitet er den nye erkendelse af, at man ikke altid kan stille eller behver en prcis diagnose for at ivrkstte en relevant behandling.
Tidligere nskede en rygforsker typisk at rde over 100 patienter med prcis samme diagnose, f.eks. en pviselig slidgigt i ryggen, fr en videnskabelig undersgelse kunne gennemfres. Da man kun i forholdsvis f tilflde af rygsmerter er i stand til at stille en prcis diagnose (slidgigt, diskusprolaps, afkalkning osv.), var det naturligvis svrt at skaffe tilstrkkeligt med patienter, som kunne medvirke til afprvning af forskellige behandlingsmetoder. De ndvendige videnskabelige undersgelser blev derfor slet ikke gennemfrt.
I dag ved man bedre. Stadig flere lger accepterer nu den kendsgerning, at man bde inden for rygforskningen og i den daglige patientbehadling ofte er ndt til at tage udgangspunkt i symptomernes varighed og ikke kun i den specifikke diagnose. Det vil sige, at man i hjere grad lgger vgt p, om problemet er AKUT, SUB-AKUT eller KRONISK samt problemets betydning for den enkelte patient og tilrettelgger behandlingsstrategien derefter.
Den vejledende opdeling (regnet fra smerternes start) er:
- AKUT Op til tre dage
- SUB-AKUT 490 dage
- KRONISK Mere end 90 dage
Siden denne erkendelse er slet igennem blandt fagfolk, er der kommet fart p. Det er ingen overdrivelse, nr man hrer lger og kiropraktorer sige, at der i perioden 1986-95 er kommet mindst tre gange s megen ny viden om rygsygdomme, som der kom i den forrige ti-rs-periode.
Forskningsresultaterne er samtidig blevet mere praktisk anvendelige end tidligere. For de mange mennesker, der djer med rygsmerter, betyder det bedre og mere effektive behandlingsmetoder ofte med en betydelig grad af involvering fra patientens side. Kort sagt gr man ved moderne behandling af rygsygdomme ud fra symptomernes varighed og omfang (samt en eventuel diagnose), nr man skal finde frem til den korrekte behandling.
En anden vigtig ndring i behandlingen af rygsygdomme er, at vi i dag ved, hvor vigtigt det er med en forholdsvis hurtig indsats. Hvor man tidligere mente, at patienten skulle vre diagnosticeret prcist, fr en relevant behandling kunne startes, anbefaler lger og kiropraktorer, der har fulgt med i den nyeste forskning, at en hurtig indsats i form af rygtrningsprogrammer og anden aktiv behandling ivrksttes, eventuelt uden njagtig diagnose.
Rygsmerter er i reglen ufarlige, hvis man ikke henfalder til passivitet, men hurtigt fr lagt strategien for en aktiv behandling og kommer i gang. Talrige undersgelser har vist, at jo lngere tid, der gr, fr behandlingen startes des mindre bliver chancen for, at patienten genvinder sin fulde rygfunktion. Der skal med andre ord handles konsekvent, nr rygsmerterne varer mere end en uges tid.
Udover at man nu stter ind med behandling p et tidligt tidspunkt i forlbet, gribes selve behandlingen ofte ogs mere konsekvent an i forhold til tidligere f.eks. ved at der lgges en njagtig plan over behandlingsforlbet for den enkelte patient.
Rygsmerter kan deles op i akutte og kroniske smerter. Den akutte smerte opstr her-og-nu, f.eks. hvis man forlfter sig og fr pludselige rygsmerter. Smerten er et faresignal, der advarer om, at noget er galt: Pas p! Den kroniske smerte skal betragtes p en helt anden mde. Den er naturligvis ogs et signal om, at noget er glat men den skal ikke opfattes som et egentligt faresignal. Tvrtimod betyder den: Gr noget!
Tidligere var det en gylden regel, at folk med smerter i ryggen skulle ligge stille og ikke mtte trne, fr smerterne var forsvundet. I dag ved vi, at man kun skal holde si i ro i den akutte fase (to-tre dage); og selv her glder det om at vende tilbage til dagligdagen s hurtigt som muligt. Herefter er man p vej ind i den kroniske fase, hvor smerten ikke lngere kun skyldes den opstede skade. Smerten skal derfor i denne fase betragtes som kroppens opfordring til at blive behandlet/aktiveret.
Smerter kan ikke alene henfres til den konkrete skade, som kroppen har vret udsat for. Mange udefrakommende faktorer har ogs stor betydning for smerteopfattelsen, f.eks. hvordan patienten har det med sin familie og p sit job. Alene den kendsgerning, at der bliver lagt en plan, og behandlingen kommer i gang har ubetinget en positiv effekt p smerterne.
Ls mere om de psykologiske forhold omkring smerter i afsnittet Psykologiske aspekter.
I mange r har man handlet ud fra enkeltdiagnoser baseret p rntgenbilleder, selv om der i mske halvdelen af tilfldene ikke var overensstemmelse mellem det, rntgenbilledet viste og det, patienten flte.
Rntgenbillederne har vret tillagt alt for stor betydning. I dag erkender man, at rygpatienter sagtens kan have mange smerter, selv om rntgenbillederne er helt normale. Omvendt kan rntgenbilleder vise en strkt nedslidt ryg og patienterne fungere i bedste velgende. Derfor har lgerne og kiropraktorerne vret tvunget til at revurdere smerten, smerteopfattelsen og strategierne for behandling.
Endnu trives myten om rntgenbilledernes fortrffelighed desvrre stadig ikke alene blandt patienter men ogs blandt lger og kiropraktorer. Og det p trods af, at myten gentagne gange er blevet punkteret af frende internationale forskere.
Lidt provokerende kan man sige, at den strste fordel ved at tage rntgenbilleder er, at det i hjere grad opfylder patientens forventninger, end det giver behandleren ny information. Retfrdigvis m man dog tilfje: Rntgenbillederne kan vre en hjlp til at udelukke, at rygsmerterne skyldes svulster, infektioner, knoglebrud eller andre mere sjldne fund.
Det offentlige social- og sundhedssystem holder i et vist omfang ogs fast i den forldede tro p rntgenbilledernes ufejlbarlighed som grundlag for vurdering af rygsygdomme. Tilskud til hjlpemidler, tilkendelse af frtidspension og andre ydelser fra det offentlige er sledes forsat i et vist omfang afhngigt af, at der p rntgenbilledet kan pvises f.eks. en slidforandring.
Traditioner kan vre svre at ndre, men meget tyder heldigvis p, at der er en god udvikling i gang med nytnkning inden for svel forskning i som behandling af rygsygdomme.
Hvad er det?
Lnderyggen er den del af ryggen, som findes mellem det nederste ribben og bkkenet/korsbenet. Pludseligt opstet smerter i lnderyggen kaldes for et akut lndehold. I daglig tale bruges ogs andre betegnelser, bl.a. hekseskud, lumbago eller hold i ryggen. Der er principielt ingen forskal p, hvilken tilstand disse betegnelser dkker. Lndehold er enten en fastlsning, som forrsages af en muskelkrampe eller der er tale om, at et led bliver lst fast uden for sit normale leje.
Hvad er rsagen?
Den kliniske erfaring viser, at lndehold fortrinsvis opstr ved en pludselig forgelse af aktiviteten (lft, overanstrengelse m.v.) eller efter at man i lngere tid har fastholdt en ensidig stilling (f.eks. ved en computer eller et bilrat).
Aktivitet: Ofte vil rsagen vre, at man har brugt ryggen p en uhensigtsmssig mde, f.eks. et skvt lft. Den nsten klassiske situation er husejeren, der lgger fliser i sin have og dermed overstrenger sin ryg med uvant arbejde i en foroverbjet stilling.
Men lndeholdet opstr ikke kun, nr man overanstrenger ryggen med unormalt hrdt fysisk arbejde. Der kan ogs vre tale om et forkert vrid. Vrid er et udtryk for, at man foretager en uhensigtsmssig bevgelse, f.eks. ved udstigning fra en bil eller start af en grsslmaskine.
Passivitet: Lngere tids passivitet er ofte rsag til et akut lndehold. Lndeholdet opstr typisk, nr folk efter at have siddet lnge i en bil- eller i et flysde skal rejse sig, rkke ud efter deres frakke eller foretage en anden helt almindelig bevgelse. Selv hjemme i sengen efter en god nats svn kan man vgne op med et smertefuldt lndehold.
Flles for disse situationer er, at de opstr, nr man pludselig foretager sig noget efter lngerevarende ensidige stillinger og ved denne bevgelse overanstrenger man et af bindevvene. (Bindevv er de vv, der holder sammen p kroppens forskellige vv, f.eks. muskelvv).
Grunden til, at ryggen er srbar i den situation, skyldes, at vi mennesker fra naturens side er indrettet til at bevge os. (Det er i vrigt ogs derfor, at fagfolk taler om ryggen som en del af kroppens bevgeapparat). Nr man ikke bevger sig i lngere tid, bliver ryggen srbar.
I og med at man bevger sig, fr ryggen en strre eftergivelighed og bedre blodforsyning. Man kan sammenligne det med en knirkende dr, hvor knirkeriet ofte forsvinder, nr dren bevges for lidt frem og tilbage.
Hvordan opleves det?
Et akut lndehold viser sig i form af kraftige smerter i lnderyggen. Lndeholdet kan i sjldne tilflde give s voldsomme smerter, at nogle ligefrem er ndt til at kalde vagtlge.
Smerteopfattelsen varierer fra menneske til menneske. Smerter opfattes forskelligt man kender det fra f.eks. tandlgen, hvor nogle foretrkker bedvelse, nr der skal bores mens andre fler mere ubehag ved at blive stukket med en injektionssprjte og derfor foretrkker at undvre bedvelsen. En tredje gruppe behver slet ikke bedvelse, fordi smerterne ved boringen ikke opleves srligt strkt.
Hvis der i forbindelse med et lndehold ogs er smerter i et eller begge ben (iskias), kan det vre et tegn p diskusprolaps men heldigvis hrer diskusprolaps til sjldenhederne.
Hvordan undersges og behandles det?
Det akutte lndehold kan vare fra n dag til nogle uger. Normalt vil smerterne vre klinget af efter en uges tid.
Her-og-nu: Hvis man rammes af et lndehold, er det bedst at hvile sig og f dmpet smerterne. Det kan vre at ligge i sengen og prve at slappe af i et dgn eller to og eventuelt dmpe smerterne med hndkbsmedicin.
Skulle smerterne skyldes en diskusprolaps, sker der ikke noget ved, at der gr et par dgn, inden lgen eller kiropraktoren ser p det. Tvrtimod kan det vre en fordel for behandleren, at der er get lidt tid, inden undersgelsen foretages, for s kan man stille en mere prcis diagnose.
Kun hvis der er tale om lammelse af benet eller problemer med vandladning/tarmfunktion, br man undersges inden for t dgn af egen lge, en vagtlge eller en kiropraktor.
Hvis smerterne efter indtagelse af smertestillende hndkbsmedicin stadig er meget strke, selv nr man ligger helt stille i sin seng, kan det vre et advarselssignal om, at noget alvorligt er galt. Har man desuden feber, vil det vre en god id at lade en lge vurdere, om der f.eks. er tale om nyresten, galdesten eller blindtarmsbetndelse.
At tage p skadestuen er en drlig id, fordi lgerne her som regel ikke har tid eller mulighed for at gre andet end give nogle smertestillende midler og i vrigt henvise til efterflgende behandling hos praktiserende lge, fysioterapeut eller kiropraktor.
Lindring af smerter: De akutte smerter kan lindres med smertestillende hndkbsmedicin, f.eks. paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex etc.) eller ibuprofen (Nurofen, Brufen, Ibumetin, Ipren etc.). Flg doseringsvejledningen nje.
Desuden er det en god id at kle det smertende omrde ned ved hjlp af isposer, som former sig efter kroppen (kan kbes i sportsforretninger en pose frosne rter er dog ogs brugbar). Placr et viskestykke eller lignende mellem isposen og huden (for at undg forfrysning). Lad isposen sidde 20-30 minutter. Efter en halv times pause kles det smertende omrde yderligere 20-30 minutter.
Brugen af isposen i den akutte fase giver to fordele: Kulden bedver samtidig med, at den modvirker de hvelser, som normalt opstr ved skader p bevgeapparatet. (Varme f.eks. fra en elektrisk varmepude er ikke velegnet i den akutte fase. Varme kan med fordel bruges ved kroniske smerter og muskelinfiltrationer). Efter et dgn eller to vil smerterne i de fleste tilflde have fortaget sig s meget, at yderligere behandling ikke er ndvendig. Selvflgelig er man ikke p toppen, men bedringen er s mrkbar, at man ikke er i tvivl.
Efter to dgn: Den raske og rrige person, som fr sit frste lndehold, skal ikke foretage sig andet end at tage det med ro i et par dgn og dulme smerterne med hndkbsmedicin. Nr det begynder at blive bedre, skal man st op, begynde at komme lidt i gang og genoptage sine daglige greml i takt med bedringen.
Er det derimod lndehold nummer to eller tre inden for en periode p et rs tid, skal det opfattes som et advarselstegn fra kroppen om, at behandling er ndvendig. Der kan vre tale om, at man har overbelastet sin ryg eller ikke brugt den nok gennem lngere tid. I begge tilflde vil forebyggende trning vre den rigtige behandling (se nrmere under Trning og velser, hvor kapitlet om trning begynder). Hvis smerterne efter et par dgn fortsat er strke, skal man ligeledes srge for at blive undersgt og komme i behandling.
Hvad er det?
En prcis skelnen mellem akutte, sub-akutte og kroniske rygproblemer kan vre svr. Overgangen er glidende. Nr smerterne har varet mere end en uges tid, kaldes de for sub-akutte. Under alle omstndigheder br der senest efter godt en uge med smerter startes en konsekvent behandling.
Forvrres smerterne inden for denne tidsfrist, f.eks. den fjerde dag, er der grund til at sge behandling. Man skal isr vre opmrksom p, om der optrder iskias dvs. smerter der strler ned i benet. Iskias optrder sknsmssigt i hvert 10. tilflde af akutte og sub-akutte rygsmerter.
Erfaringen viser, at ni ud af ti akut opstede ryggener forsvinder inden for 60 dage. Med andre ord er det heldigvis kun en lille del af tilfldene, som udvikler sig til at blive kroniske.
Fagligt er der som tidligere nvnt fordel ved at se tiden an i et par dage, fordi bde lger og kiropraktorer ofte har svrt ved at vurdere et tilflde, lige efter det er opstet. Hvis der f.eks. er vandladningsforstyrrelser, skal man hurtigst muligt opsge en lge eller kiropraktor for at f en vurdering af problemet. Der kan ogs vre praktiske forhold, f.eks. en forestende udlandsrejse, som taler for en hurtigere vurdering af problemet.
Hvad er rsagen?
rsagerne til, at man fr sub-akutte rygsmerter, er ikke anderledes end dem, der glder for akutte rygsmerter. Det er blot et sprgsml om, hvor lnge smerterne varer ved og om de skal behandles. Afsnittet Hvad er rsagen? i kapitlet Akutte rygsmerter fortller om de mulige rsager til rygsmerterne.
Hvordan opleves det?
Man taler om sub-akut rygsygdom, nr smerterne efter en uges tid fortsat er s strke, at patienten har svrt ved at foretage sine daglige greml. Med strke smerter menes smerter, der fles meget strke, selv nr man har taget smertestillende hndkbsmedicin og ligger stille i sin seng.
Forsteligt nok vil en del mennesker i den situation blive nervse og tnke p, om de mon skulle vre ramt af en sygdom, som vil f dem til at ende i en krestol. At smerternes voldsomhed fremprovokerer angst for krft eller andre livstruende sygdomme er heller ikke udsdvanligt. De fleste af os har lettere ved at acceptere et par dgn med smerter i forbindelse med en forbigende sygdom.
Hvis smerterne er meget strke, og man desuden har feber eventuelt ogs problemer med tarmfunktion/vandladning vil det vre en god id at lade en lge (evt. vagtlge) vurdere, om der f.eks. er tale om nyresten, galdesten eller blindtarmsbetndelse.
Hvordan undersges og behandles det?
De sub-akutte rygsmerter skal undersges af en lge/kiropraktor. I reglen er det ikke ndvendigt at tage rntgenbillede af ryggen fr efter en mneds tid. Formlet er at udelukke alvorlige lidelser som metastaser (krft), knoglebrud eller infektioner. Rntgenbilledet kan derimod kun i sjldne tilflde give vsentlige informationer om selve rygproblemet.
Lgen vil typisk bruge smertestillende medicin og eventuelt blokader samt anden medicinsk behandling en del vil desuden henvise til supplerende behandling hos en fysioterapeut eller en kiropraktor. Enkelte lger er ogs begyndt at arbejde med manipulation og akupunktur (se kapitel 8 - bner i nyt vindue).
Kiropraktoren vil ofte behandle rygsmerterne med manipulation, som gennem rtier har vret kiropraktorernes vigtigste behandlingsmetode. Hvad denne metode gr ud p beskrives nrmere i afsnittet Manipulation. De fleste kiropraktorer vil desuden efterflgende sammenstte et velsesprogram for patienten.
Fysioterapeuten kan give forskellige former for blddelsbehandling: Massage, varme og ultralyd. Desuden gennemfrer fysioterapeuten velsesbehandling og giver instruktion i hjemmevelser.
Personlig indsats: Nr behandlingen har varet i n til to uger, skal patienten opleve, at tilstanden forbedres: Man vil nppe vre 100% symptomfri men godt p vej. Behandleren br instruere patienten i nogle velser, som kombineret med en rkke gode rd (om at undg uhensigtsmssig brug af ryggen) vil kunne fjerne de sidste smerter i lbet af yderligere fire til seks uger. Erfaringerne viser, at de bedste resultater opns, nr patienten selv deltager aktivt i at f gjort ryggen rask og derp holde den i god form.
Hvor et akut lndehold af et par dages varighed ikke behver at fre til srlige forholdsregler, m man ved sub-akutte rygsmerter erkende, at der er et problem, som br udredes. Rygtrning og get fysisk aktivitet i vrigt br blive en del af hverdagen.
Hvis hverken behandlinger hos lge, kiropraktor eller fysioterapeut hjlper og der heller ikke er behov for operation (f.eks. ved discusprolaps) m man se i jnene, at rygproblemet er ved at blive kronisk (f.eks. slidgigt eller ikke operationsegnet discusprolaps).
Jo hurtigere, man som kronisk rygpatient kommer i gang med aktiv behandling, des strre er chancerne for at opn et godt resultat. Derfor er det vigtigt at blive undersgt af speciallgen eller hospitalsafdelingen, f.eks. hvorvidt der er tale om en discusprolaps.
Ventetid hos speciallger og sygehusafdelinger er desvrre mere reglen end undtagelsen. Hvis scanning eller myelografi er ndvendig, bliver ventetiden endnu lngere og i disse mneder befinder rygpatienten sig i en grzone: Lgen/kiropraktoren/fysioterapeuten kan ikke altid starte den ndvendige aktive behandling, fr man har sikkerhed for, at der ikke er tale om en diskusprolaps eller noget andet operationskrvende.
Men nr det er fastslet, at operation ikke kommer p tale, glder det om at komme i gang hurtigst muligt.
Hvad er rsagen?
rsagerne til kroniske rygsmerter kan vre mange, typisk et samspil mellem fysiske og psykiske forhold. Der kan bl.a. vre tale om de rsager, som er omtalt i kapitlet akutte rygsmerter. Kroniske rygsmerter kan ogs vre et resultat af personens livsstil. Livsstils-sygdomme er bl.a. kendetegnet ved, at symptomerne (smerterne) frst kommer op til overfladen, nr en vis sum af problemer har ophobet sig eller man gennem lang tid har brugt sin krop uhensigtsmssigt. Ofte vil der tilsvarende skulle en langvarig proces til at slippe af med symptomerne igen.
En stor del af det hrde fysiske arbejde er i dag overtaget af maskiner. Nutidens landmand slber f.eks. ikke nr s mange tunge byrder, som man gjorde for 50 r siden. Men indimellem har han nogle kortvarige spidsbelastninger, f.eks. nr en tung plov skal spndes fra eller til. Ogs lngerevarende stillesiddende arbejde belaster ryggen. Kontorfunktionrer, chauffrer og mange andre faggrupper er sledes ogs i farezonen, mens husligt arbejde med stvsugning, tjvask og indkb kun sjldent gr ud over ryggen.
Hvordan opleves det?
Betegnelsen kroniske rygsmerter beskriver en tilstand, hvor patienten har konstante smerter, som kan nedstte evnen til at klare dagligdags greml. Nogle patienter er dog trods smerterne i stand til at klare dagligdagen, mens andre m acceptere en tilvrelse som svrt invaliderede.
En srlig gruppe kroniske rygpatienter har det, man bedst kan beskrive som tilbagevendende problemer. De opstr i perioder, mske to-tre gange om ret. Ogs her er patientens livsstil ofte en medvirkende rsag til problemerne. Det kan f.eks. vre landmanden, hvis arbejde krver fysisk styrke i afgrnsede perioder eller kontorfunktionren p havearbejde.
Hvordan undersges og behandles det?
Den indledende undersgelse er vigtig for at udelukke alvorlige lidelser, f.eks. krft, infektion, knoglebrud eller svr slidgigt i rygsjlen. Herefter br behandlingen ivrksttes hurtigst muligt. Hvor det tidligere var utnkeligt at kaste rygpatienter ud i en fysisk anstrengende trning, ved man i dag, at trning sjldent er skadeligt - tvrtimod!
Der findes ingen let vej til at fjerne kroniske rygsmerter: Blokader, ultralyd, piller m.v. har kun kortvarigt effekt. Kroniske rygpatienters trningsprogrammer er vsentlig mere omfattende end dem, der bruges ved sub-akutte rygsmerter. Desuden skal hele patientens arbejdssituation og livsstil gennemgs for at undersge, om der her kan findes en medvirkende rsag til rygproblemerne og det kan der nsten altid.
I princippet skulle alle kroniske rygpatienter kunne genvinde deres normale rygfunktion, men mulighederne vil vre begrnset af den slitage, som allerede er sket hvad enten der er tale om en arbejdsmssig begrundet eller arveligt betinget lidelse. Under alle omstndigheder er det en fordel at trne sin ryg op til maksimal ydeevne. Nr ryggen er strk, har den nemlig ogs strre modstandskraft over for fremtidige problemer.
Skal man n det bedst mulige behandlingsresultat, spiller det en afgrende rolle, at patienten selv forstr, hvad der er baggrunden for rygproblemet og indstiller sig p at tilpasse sin livsstil. Det kan sledes vre ndvendigt at stoppe med et job, hvor der er uhensigtsmssige belastninger i form af meget tunge lft og vrid (f.eks. brolgger, hospitalsportr og hjemmehjlper) eller en langvarig ensformig arbejdsstilling (f.eks. taxichauffr og edb-medarbejder). Desuden kan det vre ndvendigt at ndre sit vrige dagligliv og eksempelvis droppe krvende sportsaktiviteter som golf, badminton og alle former for kampsport.
Tobakken br ogs lgges p hylden, fordi rygning nedstter ernringen af brusskiverne, som dermed mister smidighed. Rygning reducerer ogs chancen for et godt resultat af en eventuel rygoperation.
Anderledes strategi: Strategien over for en kronisk rygpatient er anderledes end den strategi, som anvendes ved akutte og sub-akutte rygsmerter. Den gammeldags behandling med et 10-turs-kort til fysioterapeuten er slet ikke nok.
Patienter med kroniske rygsmerter m derfor indstille sig p et lngerevarende behandlingsforlb, hvor bde fysiske, psykiske og sociale forhold tages op. Mlet er at gre patienterne selv-hjulpne, selv-aktive og egen-ansvarlige.
Regningen skal betales: Med lgernes nye erkendelse af det ndvendige i at gre ryggen fysisk strk har den enkelte rygpatient i dag langt bedre muligheder for at opn en tlelig tilvrelse end tidligere. At man s i statistikkerne kan se, at der bliver stadig flere kroniske rygpatienter, fr det hele til at virke uforsteligt. Forklaringen er dog ganske enkelt, at vi er i gang med at betale regningen for mange rs drligt arbejdsmilj og passiv livsstil.
Ved kroniske rygsmerter, er psykologiske aspekter altid involveret. Mennesket bliver pvirket af det forhold, at kroppen ikke fungerer som den skal. Man ved ogs, at de fleste bliver psykisk pvirket af at blive indlagt p et sygehus.
Sociale normer og kulturelle forskelle gr sig ogs gldende, nr det drejer sig om oplevelsen af kroniske smerter: Selv i et lille land som Danmark er der store forskelle p, hvad man accepterer af smerte, mellem f.eks. fiskere med barske levevilkr og befolkningen en storby. Tilsvarende forskelle gr sig gldende mellem forskellige lande og kulturer.
Hos en del er de psykologiske problemer primrt en reaktion p et langt forlb, hvor man f.eks. fler sig truet p sit job, sine fremtidsmuligheder og sociale forhold. Hos andre er rygsmerterne primrt et udslag af psykiske forhold alts en psyko-somatisk lidelse.
Tnk p noget andet! Hvad enten rygsmerterne er rsag til de psykologiske problemer eller omvendt glder det om hurtigst muligt at frigre sig fra de psykologiske problemer. Gr man ikke det, risikerer man at komme ind i en ond cirkel, hvor man bliver passiv, angst, selvmedlidende og mske ligefrem ender som hypokonder. Det kan mske virke uforsteligt, men alle behandlere er i dag enige om dette fnomen.
Det bedste rd er at komme i gang. Ikke alene med et aktivt behandlingsprogram, men ogs andre aktiviteter, som kan vre med til at give tilvrelsen indhold til erstatning for det arbejde, man mske ikke kan passe p grund af sygdommen. Nr man er aktivt optaget af noget, der interesserer n, drejes opmrksomheden vk fra sygdommen.
Er man som rygpatient frst helt nede i hngedyndet, kan man blive ndt til at ptage sig rollen som den svage. Ellers vil omgivelserne ikke acceptere, at man bare forholder sig passiv og lader andre klare det hele. En ptvungen sygerolle medvirker til yderligere svaghed og passivitet.
Psykologisk bistand: I svrere tilflde kan kroniske rygpatienter have gavn af psykologisk bistand, hvis denne vel at mrke indgr som en del af den vrige behandling (fysisk trning, ergonomisk vejledning m.v.).
Der kendes eksempler p tvrfaglige behandlingscentre, som med fordel har inddraget de psykologiske aspekter i den bredt sammensatte pakkelsning, som bruges ved behandling af kroniske rygsmerter, der kan true erhvervsevnen. Lad os kort repetere lidt om anatomien:
Ryggen har tre vigtige strukturer: bruskskiven (discus), knoglen (hvirvellegemet) og ledkonstruktionen (to facetled). Hvis bare n af disse tre strukturer har nedsat funktion, vil de to andre strukturer ogs blive belastet. Bl.a. derfor medfrer en nedslidt discus med dertil hrende mindre breevne ofte, at de tilhrende facetled bliver slidt, fordi de nu skal overtage en del af brefunktionen.
Nogle mennesker kan leve mange r med en middelsvr slidgigt i ryggen uden at fle smerte. En bestemt grad af slitage kan nemlig resultere i forskellige smerteniveauer, ligesom opfattelsen af smerter varierer fra person til person. Og rntgenbilleder af ryggen viser kun graden af slitage ikke den smerter, som patienten fler.
Mange patienter opfatter slidgigt som, at noget bliver slidt bort. I virkeligheden forges mngden af knoglevv, sledes at f.eks. facetleddene bliver strre, nr de slides!
Der findes to former for slidgigt i ryggen primr og sekundr. Oftest vil der vre tale om en kombination.
Primr slidgigt i ryggen kan ikke henfres til en hndelse eller et uheld, f.eks. et fald. Denne form for gigt skyldes i de fleste tilflde arvelige forhold, men ogs livsstilsforhold kan spille ind, f.eks. rygning, mangel p motion m.v.
Det er faktisk muligt at ligge hjemme p divaen og f slidgigt i ryggen. Slidgigt er sledes slet ikke altid en flge af hrdt arbejde. Mange rs tungt arbejde kombineret med uhensigtsmssige arbejdsstillinger kan dog i nogle tilflde fre til slidgigt i ryggen.
Netop disse forskellige rsags-sammenhnge er baggrunden for, at det i klagesager vedrrende arbejdsskader kan vre svrt at afgre, om slidgigten er en flge af arbejdet eller skyldes livsstils- eller arvelige forhold. Endelig skal man ikke glemme, at kroppen slides helt naturligt i takt med, at vi bliver ldre.
Sekundr slidgigt i ryggen skyldes derimod degenerative forandringer i ryggen, som kan vre resultatet af et fald eller et slag, der har beskadiget vvet og igangsat en degenerativ proces, som i lbet af nogle r udvikles til en slidgigt.
Ernringsmssigt er discus en srlig kritisk struktur, fordi den ikke indeholder blodrer. Discus ernres sledes kun ved motion og bevgelse. Den bliver af svkket, hvis ernringen svigter. Nogen degeneration (slidforandringer) af discus vil dog altid ske i takt med, at man bliver ldre.
Nr discus ernres drligt, bliver den mere stiv og mister sine stddmpende egenskaber. Ud over smerter i ryggen kan en degenereret discus bule ud og blokere rygsjlens nervebaner: Dermed er der opstet en discusprolaps, og smerterne breder sig (langs nervebanen) ned i benet.
Behandlingen ved en akut discusprolaps er kortvarigt sengeleje (tre-ti dage) og efterflgende genoptrning i cirka 75% af tilfldene falder discusprolapsen til ro af sig selv inden for tre til seks mneder. Kun hvis der ikke er afgrende bedring i tilstanden efter en mned, kan det vre aktuelt med operation. Efterflgende genoptrning er altid vigtig, hvad enten der opereres eller ikke.
Den strste risiko for at udvikle en discusprolaps findes hos midaldrende (40-50-rige), hvor ryggen belastes som hidtil, men hvor den aldersbetingede discusslitage er begyndt. Hos ldre, hvor ryggen er mere stiv og bruskskiverne mindre elastiske, er risikoen for en prolaps ikke srlig stor.
Ved at dyrke rygtrning (efter kyndig anvisning) og i vrigt holde sig i gang med motion, vil man nedstte risikoen for at f en discusprolaps. Forklaringen er, at discus ernring forges gennem trykndringer, der sker i ryggen i forbindelse med motion. Desuden kan et veltrnet stttevv (muskler, sener, ledbnd m.v.) forebygge yderligere nedslidning af discus.
Ls mere om behandling af discusprolaps.(f.eks. hold i ryggen)
Det skaldte facetsyndrom regnes som en af de hyppigste rsager til ukomplicerede rygsmerter, f.eks. hold i ryggen. Facetterne har til forml at styre bevgeligheden af lnderyggen. Hvert hvirvellegeme har to facetled (et p hver side), som er den bagerste forbindelse til hvirvlen nedenunder. Facetleddet bestr alts af to hvirveldele, som tilsammen danner et led.
Som kroppens andre led er facetleddene omgivet af smerteflsomt vv. Smerten opstr i dette vv, som kaldes ledkapslen. Ved facetsyndrom formodes det, at de sm led enten klemmer en del af ledkapslen (akut hold i lnd/nakke), eller at der er tale om millimetersm forskydninger af ledfladerne i forhold til hinanden.
Fnomenet giver muskelspndinger og smerter (der kan strle ned i balden, men sjldent helt ned i benet). Facetsyndromet opstr typisk i forbindelse med, at man i lngere tid indtager en ekstrem stilling og dermed belaster leddene. Et ukompliceret, akut tilflde af facetsyndrom behandles i reglen med manipulation. Almindeligvis fortager symptomerne sig med tiden, men i ganske enkelte tilflde kan lidelsen blive kronisk.
Discusdegeneration kan vre rsag til et tilbagevendende facetsyndrom. Hvis bruskskiverne er slidte, vil en del af kroppens vgt skulle bres af facetleddene, som kun er beregnet til at styre rygsjlens bevgelighed. De overbelastes, vokser sig store og kommer til sidst til at trykke p nerven. I dette tilflde vil kirurgisk indgreb komme p tale.
Hvis ryggens udformning afviger fra det normale, er dette ikke ensbetydende med, at man fr smerter. Der er dog en get risiko. Det glder, bde hvis ryggen er skv (set forfra/bagfra), og hvis den ikke har et normalt svaj (set fra siden).
Hos rundryggede mennesker, hvor hvirvlerne i bryst- eller lnderyggen er kileformede, taler man om Scheuermanns sygdom. Nr lnderyggen svajer for lidt, kalder man det en flad ryg (eller en lige ryg). En srlig form for skvhed er scoliose: Set forfra/bagfra er ryggen skv og har et S-formet udseende. Scheuermanns sygdom er en tilstand, som medfrer, at ryggen p grund af den gede krumning ikke er i balance.
En hjtsiddende Scheuermann sygdom gr patienten rundrygget, mens en lavtsiddende i overgangen mellem brystryggen og lnderyggen medfrer en flad ryg.
Der kan i perioder pst led- og muskelsmerter. Det skyldes, at ryggen overbelastes p grund af rygsjlens vedvarende ubalance. Der er tale om en medfdt disposition, som typisk udvikles i ungdommen (12-20 r). Senere i livet er der forget risiko for slidgigt i brystryggen, hvilket medfrer, at patienten bliver rundrygget.
En god form for trning af en Scheuermann-ryg er regelmssig svmning. Ogs andre former for motion er gavnlige dog ikke voldsomme sportsgrene som eksempelvis trampolinspring og kampsport, der kan vre skadelige. Erfaringsmssigt har en del patienter glde af at holde lnderyggen varm.
Flad ryg er en tilstand, hvor lnderyggen ikke svajer nok og derfor har en nedsat evne til at bre overkroppens vgt. Det normale svaj srger nemlig for, at overkroppens vgt fordeles jvnt p alle lnderyggens hvirvler. Ved flad ryg ges belastningen af de nederste lndehvirvler og dermed risikoen for at f rygsmerter.
Folk med en flad ryg skal vre opmrksomme p dette forhold og srge for at holde ryggen veltrnet for at beskytte den. Mlrettet trning af ryggens muskler kan vre med til at normalisere lndesvajet, isr hvis man ogs gennemfrer velser, der udspnder hasemusklerne. (Disse velser beskrives nrmere i afsnittet om trning - bner i nyt vindue).
Scoliose, der er en forholdsvis sjlden lidelse, ses mest hos 8-12 rige piger. Under vksten udvikles en S-formet skvhed (set forfra/bagfra) af rygsjlen. Sm skvheder vil sjldent give smerter, men i alvorligere tilflde kan den S-formede skvhed resultere i smerter og pvirke brystkassen. I sjldne tilflde kan lungefunktionen blive hmmet. Behandlingen vil vre en tidsbegrnset brug af stive korsetter, der kan holde rygsjlen lige. I enkelte tilflde er operation ndvendig.
Hver tredje af os har ben, som ikke er lige lange. I de fleste tilflde er der tale om mindre uligheder, som i reglen er uden praktisk betydning.
Tidligere blev mange patienter selv med helt sm forskelle p benenes lngde rdet til at g med indlg i skoene. I dag er der enighed om, at kun hvis personen har vedholdende gener og forskellen mellem benenes lngde udgr mere end 1-2 cm, br man overveje permanent brug af indlg eller forhjelse af slen/hlen under det korteste ben. Det kan kun anbefales som permanent lsning efter en prvetid.
Ringstrukturen arcus er den del af hvirvellegemet, som forbinder den forreste og bageste del af rygsjlen. Hvis der opstr en svaghed, eller der er manglende knogledannelse i denne ringstruktur, kan det medfre, at rygsjlen bliver ustabil (arcolyse). I srlige tilflde kan der ske et skred mellem to tilgrnsende hvirvler (spondylolistese). Alts:
Arcrolyse (brud p ringstrukturen arcus): Arcolyse skyldes som regel en genetisk bestemt svaghed (manglende knogledannelse), som ikke i sig selv giver smerter eller problemer. Arcolyse udvikles sdvanligvis i ungdommen efter et traume (slag).
(Brud p ringstrukturen arcus kombineret med et skred mellem to hvirvler i rygsjlen): Spondylolistese er en videreudvikling af denne tilstand og sker oftest p grund af traumer eller gentagne belastninger af ryggen. Lidelserne kan kun diagnosticeres ved hjlp af rntgen.
Hverken arcolyse eller spondylolistese behver at medfre rygsmerter eller problemer. Patienter med en konstateret spondylolistese br dog undg erhverv med gentagne tunge lft samt andre aktiviteter, der belaster ryggen.
Risikoen for at udvikle arcolyse er som nvnt ovenfor genetisk bestemt og varierer fra folkeslag til folkeslag. Blandt europere opstr arcolyse hos ca. fem procent af befolkningen, mens omkring hver tredje eskimo i strre eller mindre grad udvikler arcolyse. Spondylolistese er derfor ogs srlig udbredt hos eskimoer hvorfor det er sdan, ved man ikke.
Forholdsreglerne er, at man skal skne sin ryg for tunge lft og uhensigtsmssige bevgelser. Et specielt sammensat rygtrningsprogram kan medvirke til at mindske risikoen for at f problemer som flge af arcolyse/spondylolistese. Svrere tilflde af arcolyse/spondylolistese typisk hvor en nerve er kommet i klemme er sjldne. Et operativt indgreb, der stivgr rygsjlen det pgldende sted, kan komme p tale.
Lang tids overbelastning eller fejlbelastning af ryggen stter musklerne i en stress-tilstand. Vedvarende muskelspndinger i ryggen er som regel en reaktion p, at noget er galt, f.eks. slidgigt i ryggen eller hoften, en skvhed i rygsjlen eller en discusprolaps.
Muskelspndinger kan ikke ses p rntgenbilleder og m derfor konstateres ved en klinisk undersgelse.
For at fjerne spndingerne permanent er det vigtigt at finde frem til deres rsag. Hvis det lykkes at finde den tilgrundliggende rsag, har man det bedste udgangspunkt for at g i gang med en relevant behandling, f.eks. rdgivning om kropsbrug, motion, forholdsregler ved arbejde, ergonomi (tilpasning af arbejdsredskaber m.v.) samt mlrettet genoptrning af relevante muskelgrupper.
Muskelspndingerne kan forstrkes af psykiske problemer. Her br der hurtigt tilrettelgges strategi for at finde frem til den underliggende rsag og sge at behandle denne. Lykkes dette ikke, kommer patienten let ind i en ond smertecirkel.
Hypermobilitet er ikke en sygdom, men en tilstand, som gr personen i stand til at bevge dele af kroppen unormalt meget, f.eks. at rre gulvet med flade hnder, nr man bjer sig ned fra stende stilling.
Findes denne form for ekstrem smidighed i mindst tre af kroppens led, betegnes tilstanden som hypermobilitet. Fem.ti procent af alle kvinder er i strre eller mindre grad hypermobile, mens tilstanden er forholdsvis sjlden hos mnd.
Umiddelbart vil mange nppe mene, at den form for smidighed skulle vre noget problem. Smerter optrder da ogs kun i sjldne tilflde hos de pgldende. Men nr kroppens led befinder sig i ekstreme yderstillinger, vil de vre srligt udsatte for skader p grund af manglende stabilitet i leddenes stttevv.
Hold i hyggen og nakken, forstrkninger i forskellige led, senebetndelse (tennisalbue), bkkenlsning mv. er de hyppigst forekommende gener i forbindelse med hypermobilitet. Fra 40 rs-alderen vil leddene ofte naturligt blive stivere, og derved mindskes risikoen for skader. I nogle tilflde kan der opst slidgigt i et led, der gennem flere r er blevet overbelastet af den ekstreme bevgelighed.
Patienter med hypermobilitet rdes til at undg de ekstreme yderstillinger, og der er udarbejdet srlige trningsprogrammer for denne gruppe.
I rygsammenhnge dkker begrebet projicerede smerter over de smerter, der kommer fra ryggen, men hvor sygdommen har sit udspring et andet sted i kroppen. F.eks. kan mavesr eller nyresten under visse omstndigheder give smerter i ryggen. Omvendt kan skavanker i rygge give projicerede smerter andre steder i kroppen.
Forklaringen p disse fejlmeldinger i nervesystemet er ikke ligetil, men nogle forskere mener, at de implicerede dele af kroppen mske er dannet p samme tidspunkt i fosterstadiet og derfor har fet sammenkobling af deres nerveforsyninger. Tilflde af projicerede smerter kan ndvendiggre grundige undersgelser for at finde frem til den egentlige kilde til smerterne.
At bkkenpartiet lsnes hos gravide kvinder er en naturlig fysiologisk hndelse. I forbindelse med graviditeten bliver bkkenpartiets i alt tre led lidt lsere i strukturen. Dette er hormonalt bestemt, idet bkkenet forberedes til fdslen.
Imidlertid kan det ske, at et eller flere af de tre led i bkkenpartiet lsnes for meget, hvilket medfrer smerter i forbindelse med belastning, f.eks. nr man ligger p ryggen, bjer forover eller gr. Symptomerne kan ogs vre smerter i balderne og/eller skambenet.
Syndromet kaldes bkkelsning (Insufficientia Pelvis) og pstr typisk i 10.-15. uge, dvs. fr den gravide for alvor begynder at tage p i vgt. Smerterne udlses sledes primrt af instabiliteten i bkkenpartiet, men senere ogs af den forgede vgt.
Cirka hver fjerde graviditet medfrer smertegivende bkkenlsning. Aflastning, sengeleje og brug af stttekorset kan i de fleste tilflde hjlpe kvinden til at udfre sine daglige greml. Dog vil enkelte tilflde af bkkenlsning vre s smertevoldende, at kvinden m sygemeldes.
Smerterne forsvinder
Hos de fleste forsvinder smerterne af sig selv en uges tid efter fdslen, nr hormon-situationen ndres. I enkelte tilflde kan der g lngere tid, frend smerterne er helt forsvundet. Ved en eventuel efterflgende graviditet kan bkkenlsningen blive mere udtalt.
Under graviditeten fr nogle kvinder en skaldt flad ryg p grund af bkkenets stilling. Det kan give symptomer, som ofte forveksles med bkkenlsning. Muskelspndinger og psykologiske forhold kan ogs gre sig gldende i denne sammenhng.
Alt tyder p, at bkkenlsning ikke er noget nyt fnomen, men frst for alvor er kommet i fokus i det seneste par rtier, hvor kvindernes erhvervsfrekvens har vret hj. Forebyggelse er ikke mulig, men strke ryg- og mavemuskler samt generel god kondition vil gre det lettere at genvidne normal tilstand efter graviditeten.
OBS: Hvis smerterne strler ned i benet, er det vigtigt at blive undersgt, s man er sikker p, at smerterne ikke skyldes en discusprolaps.
Knogleskrhed (Osteoporose) i hndled, rygsjle, bkken og hofter rammer primrt kvinder efter overgangsalderen (menopausen). Sygdommen opstr, fordi knoglernes kalkindhold er reduceret. Det medfrer, at knoglerne svkkes, og at der udgr en smerte fra deres yderste lag.
At knoglerne taber kalk, er naturligt for bde mnd og kvinder. Hos nogle kvinder er tabet s stort, at knoglerne svkkes hurtigere end normalt. Behandlingen med kvindeligt knshormon (strogen) reducerer kalktabet og anses derfor af nogle lger for at vre en hensigtsmssig behandling hos disse kvinder. Bisfosfonat-prparater samt kombination af D-vitamin og kalk er to andre muligheder. Tab af kalk i knoglerne kan ogs opst ved lngere tids brug af steroide prparater, f.eks. Prednison og Prednisolon, der bruges i behandlingen af gigt, astma og andre sygdomme.
Brud (sammenfaldne hvirvler) som flge af knogleskrhed er desvrre ikke ukendt og kan vre en meget smertefuld tilstand. Eneste behandling er aflastning i en periode, efterfulgt af genoptrning. Stttekorset kan i nogle tilflde vre en god hjlp.
Det har vret forsgt, om daglig hrd fysisk trning skulle kunne reducere det igangvrende kalktab efter overgangsalderen. Teoretisk skulle dette vre muligt, men i virkelighedens verden vil en kvinde med knogleskrhed nppe kunne udholde flere timers daglig hrd trning. Almindelig, let overvget trning flere gange om ugen vil dog kunne forbedre koordinationsevnen og muskelstyrken. Derved mindskes risikoen for at snuble eller falde under udfrelse af daglige greml, hvilket er den hyppigste rsag til knoglebrud hos denne gruppe mennesker.
Omkring en procent af befolkningen - fortrinsvis kvinder rammes af leddegigt (reumatoid artrit). Det er en smertefuld, betndelsesagtig tilstand i leddene, der hos en del af patientgruppen kan vre invaliderende p grund af ledforandringerne. Typisk rammes hnderne og i nogle tilflde tillige fdderne. I de svreste tilflde kan gigten brede sig til nakken og/eller ryggen og medfre invaliditet.
rsagen til leddegigt er endnu ukendt. Behandlingen er frst og fremmest medicinsk. Men ogs fysioterapi og kirurgi kan vre relevante behandlinger. Rygsmerter i forbindelse med leddegigt er sjldne og krver specialistbehandling.
Bechterews sygdom er knap s udbredt som leddegigt. Sygdommen kan som regel frst observeres i bkkenleddene, der bliver stive og smertende. Sygdommen findes i mange svrhedsgrader og medfrer kun i en del tilflde varige symptomer. Stivheden breder sig fra bkkenleddene op gennem ryggen, og i enkelte tilflde kan den ogs n op til nakken. Resultatet kan vre, at patienten gr foroverbjet og stivrygget.
Bechterews sygdom kan i nogle tilflde vre en arvelig sygdom. Dens egentlige rsag er ikke kendt. Behandlingen er smertestillende og inflammationsdmpende medicin, samtidig med at man gr mest muligt for at bevare den resterende bevgelighed gennem srlige trningsprogrammer. Sygdomme fra andre organsystemer kan af og til medfre smerter i rygsjlen. Typisk vil der vre tale om sjldne og alvorlige, medicinske sygdomme, ssom krft med metastaser og generelle infektioner (lungebetndelse, hudinfektioner m.v.), som har forplantet sig til ryggen. Urinsyregigt og psoriasisgigt kan ogs i enkelte tilflde ramme ryggen.