RygForskningsCentret
RygForskningsCentret har eksisteret siden r 2000. Centret opstod p basis af en donation p 20 millioner kroner fra Industriens Arbejdsskadeforsikring og i nrt samarbejde med Rygambulatoriet, Sygehus Fyn og Syddansk Universitet.
 
P RygForskningsCentret arbejdes der i tvrfaglige forskerteams bestende af lger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Forskningsindsatsen rettes primrt mod at skabe ny viden om risikofaktorer for udvikling af rygbesvr, ny viden om diagnostik og behandling af rygbesvr.

Klik her for kontaktoplysninger

P nuvrende tidspunkt har centret ca. 20 medarbejdere, 2 professorer, 13 forskere, hvoraf 6 er ph.d.-er og 2 ph.d.-studerende, 3 radiografer, 2 radiologer, 4 sekretrer og et varierende antal pr-graduate studerende og studentermedhjlpere.

Klik her for at besge vores hjemmeside


rsrapporter fra RygForskningsCentret i Ringe
Hvert r udarbejdes en rapport over aktiviteterne p RygForskningsCentret. Her kan du lse om status p de enkelte projeter, og de ansattes vrige aktiviteter.

Klik for at hente rsrapporterne i pdf-format:

1. rsrapport 2000	2. rsrapport 2001
3. rsrapport 2002

MR-scanner
MR-scanneren anvendes i en rkke forskningsprojekter p RCF og har bl.a givet ny indsigt i sammenhngen mellem rygproblemer og de skaldte Modic forandringer, som er slidgigts relateret knoglebetndelse der kan ses p MR skanninger, men ikke p f.eks rntgenbilleder. MR skanning er utvivlsomt et meget vigtigt redskab i fremtidens rygundersgelse og sledes ogs i den internationale forskning.

Claus Manniche, Professor, dr. med., cand. jur og ledende overlge af RygCenter Fyn
Claus Manniche er leder af RygCenter Fyn og speciallge i reumatologi. Han skrev disputats i 1995 om rygtrnings virkning p rygsmerter, og var formand for arbejdsgruppen bag MTV-rapporten Ondt i ryggen, som Sundhedsstyrelsen udgav i 1999. Claus Manniche har vret ansat p Rygcenter Fyn siden 1998.

Claus Manniche bruger det meste af sin tid p patienter og administrative opgaver, herunder at styre den kliniske del af kiropraktoruddannelsen, som foregr p Syddansk Universitet og p Rygcenter Fyn. Hans forskning har primrt fokus p kliniske undersgelser, f.eks. behandling af discusprolaps, stavgang som behandling, vrdien af MR-scanning ved ondt i ryggen samt kvalitetssikring og tvrfaglighed i klinikken.

Claus Manniche er frste- eller medforfatter p ca. 60 videnskabelige arbejder samt et strre antal populrvidenskabelige artikler og bger, f.eks. Myter og kendsgerningen om rygsmerter, der udkom p Gyldendals Forlag i 1996. Derudover er han vejleder for ph.d.-studerende og bidrager til projektudvikling, dataindsamling og artikelskrivning inden for forskellige forskningsomrder.


Charlotte Leboeuf-Yde,  Professor, kiropraktor
Charlotte Leboeuf-Yde er kiropraktor og forskningsprofessor p Syddansk Universitet. Hun arbejder p Rygcenter Fyn og forsker inden for emnerne: Hvorfor fr man ondt i ryggen? Og hvilke patienter opnr de bedste resultater ved kiropraktisk behandling?

Ondt i ryggen kan blive et meget stort problem i lange perioder og f negativ indflydelse p arbejde, hjemmeliv og svn. Ganske vist er der mange forskellige faktorer, der spiller ind, nr man har ondt i ryggen, men det er ikke lykkedes at finde de egentlige rsager.

Nr man sger efter rsagerne til smerter i ryggen, er det vigtigt at begynde p et tidspunkt, der ligger fr rygproblemernes indtrden. Eftersom brn allerede har rygproblemer i skolealderen, skal forskningen omkring forebyggelse selvflgelig koncentreres i en tidlig alder. P RygForskningsCentret arbejder en tvrfaglig forskningsgruppe p at finde svar, som forhbentlig kan bruges bredt til forebyggelse.

Af dem, der gr til kiropraktor med ondt i ryggen, oplever en del hurtigt at f det bedre. Andre fr det bedre i kortere tid, mens en tredje gruppe slet ikke mrker effekt af behandlingen. Sammen med stort set alle kiropraktorer i Norge og Sverige har Charlotte Leboeuf-Yde gennemfrt studier p patienter for at finde frem til eventuelle mnstre i behandlingen. Disse undersgelser viser bl.a., at forskellige typer af rygproblemer reagerer forskelligt p behandling, og at et godt behandlings-resultat viser sig meget tidligt i forlbet. Derudover har Charlotte Leboeuf-Ydes forskning frt til, at man allerede efter frste behandling kan udpege de patienter, der ikke fr det markant bedre af kiropraktisk behandling.


Alice Kongsted, kiropraktor, Ph.d.
Alice Kongsted har vret tilknyttet Rygcenter Fyn siden 2000. Fra forret 2005 bde i rygambulatoriet og som forsker. Alice Kongsted har netop opnet ph.d.-graden p basis af et projekt om piskesmld. Hendes forskning er koncentreret om, hvorfor nogle personer, der har vret udsat for piskesmld, fr langvarige flger, mens andre kommer sig forholdsvis hurtigt. Derudover undersger hun, hvordan smerter og andre gener efter piskesmld skal hndteres. Derudover er Alice Kongsted vejleder for specialestuderende og afholder temaundervisning om nakkeskader for medicin- og kiropraktorstuderende ved Syddansk Universitet.

Rygcenter Fyn er en god base for forskningen, da der bde er patientbehandling og forskning. Gennem etablering af et nakkeskade-ambulatorium ved Rygcenter Fyn er det hbet, at der skabes nye muligheder for at kombinere forsknings-kompetencer og kliniske observationer til mere viden om bde diagnostik og hndtering af flger efter piskesmld.

 
Hanne Albert, fysioterapeut, MPH, Ph.d.
Hanne Albert har vret ansat som forsker p RygForskningsCenteret siden 2000 og forsvarede i 2004 sin ph.d., der omhandlede en sammenligning af to ikke-operative behandlinger til patienter med discusprolaps. I dag arbejder hun primrt med modiske forandringer.

Hanne Albert har tidligere forsket i bkkensmerter hos gravide og kvinder efter fdslen, ligesom hun har vret med til at udarbejde de europiske guidelines for bkkensmerter hvilket hun i 2005 fik tildelt Rygforsknings Prisen 2005.

En discusprolaps er meget smertefuld og invaliderende, og lidelsen rammer fire-fem procent af alle mennesker. Det er meget omdiskuteret, hvilken behandling der er bedst mod discusprolaps. Det er almindeligt at blive opereret, og den i kke-operative behandling er som regel forsigtig og passiv. Hanne Albert har stet i spidsen for en undersgelse med 181 patienter, der alle havde kraftige symptomer p en discusprolaps. Patienterne fik hver seks behandlinger i lbet af to mneder og blev fulgt flere gange indtil 14 mneder efter frste behandling. Efter to mneder mente 80 procent af patienterne, at de var raske eller havde fet det bedre et resultat der var endnu bedre ved et-rs kontrollen. Patienterne havde frre smerter og mindre sygefravr, ligesom de kunne klare mange dagligdags greml.

Forskningen viste ogs, at de patienter, der var behandlet efter Hands on-princippet (individuelle velser tilpasset patientens symptomer), generelt havde det bedre end de patienter, der blev behandlet efter Hands off-princippet. Forbedringen er sandsynligvis et resultatet af den naturlige ophelingsproces, kroppen gennemgr efter en akut discusprolaps, men behandlingen er dog kun et supplement, hvor man giver naturen en hnd til at komme bedre igennem forlbet.


Lars Korsholm, statistiker, lektor, Ph.d.
Lars Korsholms rolle p RygCenter Fyn er anderledes end de vrige forskeres. Han er ikke hovedansvarlig for et enkelt forskningsprojekt, men mere eller mindre involveret i alle centrets forskningsprojekter, hvor han vejleder forskerne om statistiske problemstillinger. Derudover er Lars Korsholm sparringspartner for, hvilke analysemetoder der er relevante i de konkrete situationer, ligesom han hjlper med at fortolke resultaterne.


Lars Mors, fysioterapeut
Lars Mors har siden 1994 vret ansat som fysioterapeut i sekundrsektoren, vret i privatpraksis og haft forskellige undervisningsopgaver. Lars Mors blev ansat p Rygcenter Fyn i 2001 og har primrt beskftiget sig med patientrelaterede opgaver.

Lars Mors er projektleder p projektet Kan Man Stave Til God Ryg? - der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Rygcenter Fyn og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hovedformlet med projektet er at undersge effekten af stavgang hos personer med lngerevarende gener i lnderyggen.

Nyere forskning viser, at rygpatienter har bedre gavn af enten generel aktivering og/eller specifik trning og velsesterapi i forhold til passiv behandling. P den baggrund er det nrliggende at tro, at ondt i ryggen kan forbygges ved en fysisk aktiv livsstil. Stavgang er en ny, men hurtigt voksende form for motion, men det vides ikke, om stavgang kan vre med til at mindske smerterne og ge funktionsniveauet hos patienter med lngerevarende gener i lnderyggen.

P den baggrund deltager 150 lnderyg-patienter nu i et studie, der skal vise effekten af stavgang for denne patientgruppe. Deltagerne fordeles i tre grupper:

• En gruppe gr stavgang to gange om ugen i otte uger med instruktr.
• En gruppe instrueres i stavgang og gr stavgang hjemme - i det omfang de vil - i otte uger.
• En gruppe bruger den vejledning, de fik i forlbet, m trne det de vil, dog ikke stavgang i otte uger.

Lise Hestbk, kiropraktor, Ph.d.
Lise Hestbk har tidligere vret ti r i privat kiropraktorpraksis. Hun forsvarede ph.d.-graden i 2003 og har siden delt arbejdstiden mellem forskning og klinik med hovedvgt p forskningen.

Lise Hestbks primre forskningsomrde er rygproblemer hos brn og unge. Forskellige undersgelser - heriblandt nogle fra Rygcenter Fyn - viser, at allerede omkring 18-rs-alderen har op mod hver anden oplevet at have ondt i ryggen i en eller anden form. Det betyder, at forebyggelsen skal indledes tidligt, hvis man skal opn den optimale effekt.

Via data fra Det Danske Tvillingeregister og flere andre databaser (bl.a. Danmarks Statistik) arbejder Lise Hestbk p at finde de unge mennesker, der har hj risiko for at udvikle alvorlige rygproblemer som voksne. Det sker bl.a. ved at undersge betydningen af arvelighed, sociale faktorer samt livsstilsfaktorer som overvgt, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet). De unge flges gennem en lang rrkke ogs p arbejdsmarkedet, for at finde ud af, hvem der fr alvorlige problemer med ryggen. P den vis kan man finde ud af, hvad der kendetegner de personer, der fr rygproblemer. Hvis det lykkes at identificere personer i hjrisikogruppen, kan man vejlede dem omkring bl.a. karrierevalg og livsstil og p den mde forebygge sygemeldinger og frtidspensioner .


Per Kjr, Dip MT, MSc., Ph.d., specialist i muskuloskeletal fysioterapi
Per Kjr har i en rrkke arbejdet som praktiserende fysioterapeut og har vret ansat p Rygcenter Fyn siden 1998, frst som fysioterapeut og siden 2000 i RygForskningsCentret som forsker og leder af projektet Fynske Rygge Hvad har de ondt af?

Rygproblemer koster samfundet mange penge, og mange mennesker har gener fra ryggen, hvilket forringer arbejdsevne og livskvalitet. Nr man har ondt, er det i mange tilflde svrt at finde den egentlige rsag, stille en diagnose, og finde en effektiv behandling. Derfor indledte RygCenter Fyn for seks r siden et stort forskningsprojekt, hvor vi har undersgt 850 brn og voksne via MR-scanning, sprgeskemaer og en rkke kliniske test, for at finde ud af hvorfor nogle udvikler lnderygproblemer, mens andre ikke gr.

Resultaterne viser, at godt 40 procent af alle voksne og mere end 20 procent af alle brn har haft ryggener inden for den seneste mned. Blandt dem, der har ondt i ryggen, har en strre del vske eller fedt i knoglerne (modiske forandringer), discus-degeneration eller fedt i rygmusklerne. Vi har fulgt bde voksne og brn i ca. fire r og MR-scannet dem igen. Derved kan vi se, hvordan tingene udvikler sig i ryggen, og hvorfor man fr ondt.

Pia Havn Srensen, kiropraktor, cand. manu
Pia Havn Srensen har vret ansat p RygForskningsCentret siden 2003 og er desuden tilknyttet Kiropraktisk Klinik i Nyborg. Hun e r projektleder for en strre randomiseret undersgelse, der har til forml at efterprve et studie fra midten af 1990erne. Her kunne man ved hjlp af en speciel form for patientsamtale f 25 procent flere sygemeldte lnderygpatienter tilbage i arbejde.

I det nuvrende projekt sammenlignes to grupper - hver 100 patienter med lngerevarende rygsmerter. Patienterne fr enten:

• Tillidsskabende information. Patienterne skal have s megen viden og forstelse for, hvad der foregr i deres ryg, at de bliver trygge og fr mod p at genoptage normale aktiviteter i det omfang, det er muligt.
  

Eller tilhrer:

• n sammenligningsgruppe hvor det tilstrbes, at behandlingstilbuddet ligner den systematiske beskrivelse af den almindelige tvrfaglige behandling i Ryg-ambulatoriet, men med primr fokus p trning.

Rikke Krger, kiropraktor, cand. manu.
Rikke Krger arbejder i det nyoprettede reumatologiske ambulatorium. Hendes primre interesseomrde inden for rygforskningen er en ny sygdom, der kaldes modiske forandringer. En lidelse, der har betydning for patienter med lnderygsmerter. Sidelbende med sit ambulatoriearbejdet ptnker Rikke Krger at pbegynde et ph.d.-projekt i 2006. Det skal belyse, hvordan smerter hos lnderygpatienter med modiske forandringer pvirkes af forskellige aktiviteter. Dette projekt skulle gerne ge den eksisterende viden om patientgruppen for at kunne optimere behandlingen.


Sren O'Neill, kiropraktor, M.Sc(Rehab), Stud. Ph.d.
Sren O'Neill er uddannet i England i 1996 og har som ph.d.-studerende siden efterret 2005 vret tilknyttet Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) p Aalborg Universitet. Her udfres bde grundforskning og klinisk forskning inden for bl.a. neurale proteser, rehabiliterings-teknologi og motorisk kontrol af bevgeapparatet (muskler og led). Derudover gennemfres eksperimentel human smerteforskning, og det er inden for dette felt, at Sren O'Neill tilrettelgger sit ph.d.-forlb.

Sren O'Neills kommende ph.d.-projekt skulle gerne klarlgge, hvornr og i hvilket omfang personer med kroniske smerter udvikler central sensibilisering, der er en slags "smerte over flsomhed", som i visse situationer udvikles i dele af rygmarv og hjerne. Det har vist sig, at bde forsgsdyr og mennesker kan udvikle denne form for sensibilisering og bl.a. har forskning p Rygcenter Fyn vist, at det er tilfldet for nogle rygpatienter.


Tue Secher Jensen, kiropraktor, cand. manu, stud. Ph.d.
Tue Secher Jensen har vret forsker p RygForskningsCentret siden 2002. Hans store interesse inden for rygforskningen er MR-scanninger i forhold til patienter med rygsygdomme.

Tue Secher Jensen skal de kommende tre r arbejde p et ph.d.-projekt, der skal undersge, hvor stor betydning en ny sygdom (skaldte modiske forandringer) har for, om patienterne udvikler lndesmerter. Nye projekter p RygForskningsCentret viser, at dette fnomen er relativt almindeligt, og at en stor del af den voksne befolkning, der har disse forandringer, ogs lider af lndesmerter.

Formlet med Tue Secher Jensens ph.d.-projekt er at belyse dette omrde ved at bruge data fra projektet Fynske rygge, hvor flere end 800 unge og voksne i lbet af de seneste fire r er undersgt to gange p RygForskningsCentret via MR-scanning og sprgeskemaundersgelser. Perspektivet for projektet er at af- eller bekrfte en forklaring p rygsmerterne hos en stor del af de patienter, der lider af lngerevarende lndesmerter.

Niels Wedderkopp, speciallge i ortopdkirurgi, overlge, Ph.d.
Tre dage om ugen p Rygcenter Fyn, mandag og tirsdag med vgt p patienter med rygproblemer, herunder specielt Modic forandringer i ryggen. Onsdag i ambulatorium for Idrts-, Arbejds- og Fritidsskader under Rygcenter Fyn.

Torsdag og fredag er afsat til forskning og udvikling. I jeblikket forskes i livsstilsfaktorers betydning for udvikling af rygproblemer og andre livsstilssygdomme hos brn og unge. Specielt fysisk aktivitet, fysisk form og sportsudvelse er blevet analyseret det sidste r. Gennem samarbejdet mellem Fynske rygge undersgelsen og European Youth Heart Study er opnet en unik database med longitudinelle data, som ikke er tilgngelig andre steder i verden.

Herudover forskes i jeblikket patogenesen for udvikling af Modic forandringer i samarbejde med Kirurgisk Rygcenter p OUH, der er i den forbindelse taget biopsier af Modic forandringer p 20 patienter.

I 2005 var NW med til at publicere 4 manuskripter med udgangspunkt i databasen. Publiceringen foregik i BMJ, Archives of diseases in childhood, BMC Musculoskeletal Disorders, American Journal of Preventive Medicine.

NW er medvejleder for fire Ph.D.-studerende, var i 2005 vejleder for tre speciale studerende, fem medicinstuderendes fordybelsesopgaver og fire fysioterapeutstuderends bacheloropgaver.